Torsdag

Sidder lige nu og lytter til en komprimeret udgave af det 20 århundredes musikhistorie i mash-up form, hvad man kan kalde for et metamix, et mix mixet af mixes især indenfor mash-up og cut-up 'genren'. Det er forvirrende og begejstrende på samme tid!

Det kan findes her

Tak til Jakob for tippet!

onsdags læsning i toget

Peter Robinsons A Dedicated Man er pt. ved at blive tygget igennem på turen til og fra Holte. Umiddelbart læner den sig op af en engelsk tradition som man kender den fra tv-serier som Kommisær Barnaby og Inspector Morse og tempoet er indtil videre moderat. Jeg går dog ikke i panik. Sværvægtere som Lehane, Rankin og Connelly er citeret på coveret og jeg holder mig til autoriteterne og venter på krimi twist'sne.

Stadig big trouble med den lille Creative Zen. Dog sammensætter den til stadighed helt udemærkede mixes og jeg kan undre mig over hvordan den gør det. Det er som om at den forstår hvilke genrer der passer sammen, den lille djævel.

Hjemme på pladespilleren er det:

Meg Baird: Dear Companion
Robert Wyatt: Comicopera

....der vækker glæde...

Carsten Jensen og shuffle

Fik først åbnet for Weekend Avisen her til morgen på vej til Holte. Startede med bogsektionens første side, hvor Lars Bukdahl anmelder CJ's seneste værk Sidste rejse. Og med vanlig hvas pen, bager LB ellers en overordentlig litterær huskekage. Allerede i brødteksten skrives der at: "Kunstnerisk er Carsten Jensens nye, jammerlige roman hinsides Dansk Folkeparti, dvs. ret præcist Kresten Poulsgaardsk." og så er tonen ligesom lagt. Underholdende læsning, men hvordan man Carsten Jensen har det efter sådan en omgang?

Efter snart 2 års tro tjeneste, er min ellers så driftsikre Creative Zen, begyndt at drille eftertrykkeligt. Nogle dage kan man ikke hoppe mellem numrene og idag ville den kun shuffle mit bibliotek. Og det var overraskende effektivt, jeg startede i den amerikanske shoegaze, kom til Congos polyrytmik, siden brasiliansk post-bossa og endte med at høre Micks overamerikaniserede dialekt på Honky Tonk Women. En gang imellem er det dejligt ikke at skulle være den der vælger musikken.

Plan B

Igår modtog jeg mit første nummer af et nystartet abonnement på det relativt nye engelske musikmagasin Plan B. Bladets redaktør er den navnkundige tidligere Melody Maker skribent Everett True, som blandt andet er kendt for sine skildringer af især de tidlige halvfemseres banebrydende grungebands. Der er i den forbindelse ikke mange artikler der ikke indeholder linjer a la "...back in 91, when I was smoking crack with Kurt", hvilket selvklart ikke er så fedt i længden.

Det nyeste nummer er med Prinzhorn Dance School på forsiden og indeholder desuden features på PJ Harvey, Richard Youngs og de unge walisere i Los Campesinos. For mig er det desuden et plus at der skrives om den svært undervurderede David Thomas Broughton, en slags bariton udgave af Antony Heggarty (fra Antony and the Johnsons) fra Yorkshire og pladeselskabet Flying Nun, som stadigvæk er kriminelt overset.

Jeg vender tilbage med flere kommentarer når jeg på turene frem og tilbage får tygget mig igennem bladet.

Fik ikke hørt musik i toget i dag, men overvejede stærkt at høre den samme France Gall plade som forsødede min regnvejrstur hjem igår.

Dagens toghits

Dagens togplade

Deaf Center: Pale Ravine

Privat plader

Af forunderlige årsager er jeg løbet ind i en række forsinkelser hvad angår mine personlige musik indkøb. Først strejkede Royal Mail i Yorskhire i 2 uger og nu er det chaufførblokaden der sætter en stopper for mine forsendelser. Sikke noget.

Før eller siden håber jeg at modtage følgende:

Beirut: Flying cub club cd
V/a: Static Caravan cd
Robert Wyatt: Comicopera lp
Bracken: Remixes cd ep
The declining winters: The future sounds of hip-hop pts. 1 + 2 7"
Vashti Bunyan: Some things just stick in your mind 2lp
Grizzly Bear: Friend cd ep
East River Pipe: The gasoline age cd
LD Beghtol: 69 Lovesongs bog

Langsomt, langsomt

Turen til Holte fra Østerport er utroligt flot lige nu. Efterårets farver er for alvor kommet frem på træerne, noget en tur langs søerne i København ikke nødvendigvis afslører.

Togturen mandag morgen igennem efteråret blev tilbragt med musik i ørerne. Tilsyneladende ikke noget fjernt koncept for andre pendlere, det virkede som om alle sad i deres egen lille ipod verden, med musik og gratisavis.

Engelske Epic 45 har lavet en ep om et nedlagt bunkersystem fra 2. verdenskrig. Lange klange og summende drone skulle givetvis illustrere den nedslidte betonindustrialisme og de underjordiske gange.



Jeg tror ikke nødvendigvis at man skal have været i Drakelow komplekset for at kunne sætte pris på musikken der inspireredes af stedet. Den kan også sagtens nydes, med høretelefoner, på en tur nordpå, med toget, gennem efterårets farver.