mandag den 5. november 2007

Langsomt, langsomt

Turen til Holte fra Østerport er utroligt flot lige nu. Efterårets farver er for alvor kommet frem på træerne, noget en tur langs søerne i København ikke nødvendigvis afslører.

Togturen mandag morgen igennem efteråret blev tilbragt med musik i ørerne. Tilsyneladende ikke noget fjernt koncept for andre pendlere, det virkede som om alle sad i deres egen lille ipod verden, med musik og gratisavis.

Engelske Epic 45 har lavet en ep om et nedlagt bunkersystem fra 2. verdenskrig. Lange klange og summende drone skulle givetvis illustrere den nedslidte betonindustrialisme og de underjordiske gange.



Jeg tror ikke nødvendigvis at man skal have været i Drakelow komplekset for at kunne sætte pris på musikken der inspireredes af stedet. Den kan også sagtens nydes, med høretelefoner, på en tur nordpå, med toget, gennem efterårets farver.

4 kommentarer:

Mona Madsen sagde ...

Hej, Kalle: Velkommen til de 23 ting!

Men du tager vel ikke til Holte kl. 00.27 om morgenen? Godt nok kører toget nogle gange langsomt, men alligevel ...

hilsen fra Mona

Korsvejen sagde ...

Hej nu har jeg hørt musikken,
jeg kan godt lide droner, men jeg synes musikken godt kan virke lidt militant ...?!
♪ Marianne

Kalle sagde ...

Militant? Det synes jeg nu ikke, snarere lidt dyster.

Kalle sagde ...

@Mona

Jeg var havnet i en helt gal tidszone - Pacific Standard Time - men det er rettet nu!